Kunstterapeutisk værksted for unge og voksne
Målgruppe
Unge og voksne fra 17 år og opefter, der ønsker at arbejde med deres psykiske udfordringer gennem kunstterapi og den skabende proces. Forløbet er for alle, uanset tidligere erfaringer – det vigtigste er lysten til at udfolde sig kreativt.
Gruppen giver mulighed for at udtrykke det, der kan være svært at sætte ord på. Den kreative proces fungerer som en forløsende og balancerende metode, der styrker nervesystemet og forbedrer livskvaliteten. Arbejdet understøtter jeg-identiteten, skaber ny bevidsthed og kan sætte en udvikling i gang – alt sammen i et trygt og sjovt fællesskab.
Hvad laver vi?
Vi arbejder med forskellige kreative udtryksformer som maling, tegning, kollage, ler og masker. Processen giver plads til udforskning og personlig udvikling i et støttende miljø.
Metode
Jeg anvender en integrativ kunstterapeutisk metode, hvor arbejdet tager udgangspunkt i det, der opstår i nuet. Fokus er på ressourcer, trivsel og livskvalitet, samtidig med at tryghed og faste rammer sikres gennem en genkendelig struktur. Vi starter og slutter altid med at samle op og dele de skabte udtryk – ikke for at vurdere, men for at blive set og hørt.
Vil du vide mere?
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller gerne vil høre mere. Kontakt mig i dag på mail everdinck@gmail.com eller via opkald på 24 48 04 47