Sorg efter tabet af en nærtstående pårørende er en naturlig reaktion på at miste et menneske, som har haft stor betydning i ens liv. Der findes ikke én "rigtig" måde at sørge på, og sorg følger sjældent en fast tidsplan.
Sorgen kan være altfortærende og især den første tid efter din kæres bortkommen, kan du føle at du lever i en ”bobbel” eller nærmest er bedøvet. At du er til stede, men alligevel ikke rigtig er til stede. Dagligdagen og de praktiske gøremål virker ligegyldige.
Bagatelliser ikke din sorg. Noget i dig føles måske i stykker, det kan føles som om nogen flår dit hjerte ud. Især i tiden efter bortkommen og inden og under begravelsen/bisættelsen kan du føle, at noget i dig er i stykker. Måske føler du, at du ikke er tilstede i din krop.
Du kan have reaktioner såsom:
- Intens tristhed, savn og gråd
- Chok, følelsesløshed eller en følelse af uvirkelighed, især i den første tid
- Vrede, skyldfølelse eller tanker om, hvad man kunne have gjort anderledes
- Angst, uro eller frygt for fremtiden
- Koncentrationsbesvær, glemsomhed og træthed
- Søvnproblemer, ændret appetit eller fysiske symptomer som trykken for brystet eller hovedpine
Mange oplever, at sorgen kommer i bølger. Nogle dage kan føles næsten normale, mens andre dage – for eksempel mærkedage, fødselsdage eller bestemte minder – kan vække sorgen med stor styrke. Sorgen vil mærkes. Den skal ikke puttes væk.
Nogen siger, at sorgen er prisen for kærlighed. Både sorgen og kærligheden forbliver hos dig efter din kæres bortkommen. Men efterhånden finder begge deres plads inde i dig.
Noget, der kan hjælpe, er at:
- Tale med familie, venner eller andre, du har tillid til
- Give dig selv lov til at sørge uden at presse dig til at "komme videre"
- Holde fast i enkle daglige rutiner som søvn, mad og let motion
- Minde den afdøde på måder, der føles meningsfulde, f.eks. gennem billeder, ritualer eller besøg på gravsted
- Opsøge én, der kan støtte dig i din sorgproces, f.eks. en psykoterapeut eller én, der selv har mistet
Det er en god idé at søge professionel hjælp, hvis sorgen gennem længere tid er så overvældende, at du ikke kan fungere i hverdagen, hvis den bliver værre i stedet for gradvist at ændre karakter, eller hvis du oplever vedvarende håbløshed eller tanker om ikke at ville leve. I sådanne tilfælde bør du kontakte din egen læge, en psykoterapeut eller en psykolog.
Jeg har i mit virke som psykoterapeut arbejdet med mange klienter og deres sorgproces. Dernæst har jeg selv mistet min livspartner efter et årelangt sygdomsforløb. Enhver sorgproces er sin egen, du oplever processen på din hel egen måde.
Kunstterapi kan være en god hjælp til at give udtryk for de svære følelser, der ofte er svære at sætte ord på. Kroppen kan udtrykke sig. Mange klienter synes, at det er en nænsom måde at arbejde med sorgen på. Du kan skabe nye minder om din pårørende i nuet. Det er meget værdifuldt.
