Stressbehandling & stressforebyggelse
Hvis der er noget, der har store økonomiske konsekvenser for en virksomhed, så er det langtidssygmeldinger. Langtidssygmelding på grund af stress eller depression kan forebygges, når der laves en rettidig (forebyggende) indsats. Har virksomheden en sundhedssikring, kan medarbejderen bruge denne. Men hvad gør du som virksomhedsleder eller HR-chef/-medarbejder, når virksomheden ikke har en sundhedssikring?
Hvordan kan virksomheden holde medarbejderen fast i jobbet?
Jeg er selvstændig psykoterapeut og supervisor/coach og arbejder med stressbehandling, stressforebyggelse, mental trivsel og sorgprocesser. Jeg tilbyder individuelle forløb, som består af mindst 5 sessioner og kan strække sig til 8-10 sessioner, afhængigt af hvor hårdt ramt medarbejderen er.
Fokuspunkter
Stresssymptomer
Vi ser på og arbejder med at skabe hurtig forandring for at stoppe en nedadgående spiral.
Stressorer
Der kan være et hav af stressorer – alt fra skjulte konflikter til forestillinger og antagelser, alt fra for få eller for mange opgaver til sygdom eller dødsfald i familien.
Work-life balance
Hvordan kan medarbejderen genoprette balancen? Hvad er vigtigt for medarbejderen, og hvordan ser den optimale balance ud i hans eller hendes liv?
Når vi skal et lag dybere
Nogle gange skal vi en tand dybere og se på de bagvedliggende årsager. Her arbejder vi med dybereliggende mønstre. Det kan for eksempel være, at medarbejderen ikke kan mærke egne grænser og derfor har svært ved at holde balancen.
Tavshedspligt og trygge rammer
Jeg har tavshedspligt, hvilket har stor betydning for medarbejderen, som kan tale frit fra leveren uden, at det får konsekvenser. Det betyder meget at blive hørt, mødt og forstået samt at få lov til at dele de svære følelser og bekymringer, der tynger. Sammen finder vi en vej ud af kaosset.
Hvad får din virksomhed ud af det?
I undgår, at medarbejderen sygemelder sig. Er medarbejderen allerede sygemeldt, kan vedkommende hurtigere komme tilbage i jobbet og samtidig forebygge tilbagefald. Forløbet skaber også bevidsthed om, at mental trivsel er et fælles ansvar mellem virksomheden og medarbejderen selv.
Det økonomiske
Pris for 5 sessioner á 1 time:
4.750 kr. inkl. moms.
Yderligere sessioner:
950 kr. inkl. moms.
Afholdes sessionerne i et lokale stillet til rådighed af virksomheden, tillægges kørselstid (950 kr. inkl. moms pr. time) samt km-takst.
Har virksomheden et løbende behov for at sende medarbejdere til stressbehandling og/eller stressforebyggelse, er I velkomne til at kontakte mig vedrørende en virksomhedsaftale.
Geografi
Jeg tilbyder sessioner i min klinik på Holbergsvej 2A i Sorø. Sessionerne kan suppleres med online samtaler.
Min baggrund
Jeg er Diplom Kunstterapeut og medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF) med en efteruddannelse i neuroaffektiv supervision ved Peter Kofoed med fokus på de tre kompasser (Susan Hart/Marianne Bentzen), kommunikation og konfliktløsning.
Derudover har jeg en AVG (Almen Voksenpædagogisk Grunduddannelse) samt en auditoruddannelse fra Dansk Standard og Akkreditering Danmark. Gennem mange års arbejde med akkreditering på en miljøterapeutisk organisation har jeg opnået et indgående kendskab til ledelsesprocesser og dynamiske processer i organisationer.
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere.
E-mail: everdinck@gmail.com
Telefon: 24 48 04 47