Indre billeder i terapeutisk praksis
Et kursusforløb for terapeuter med start d. 10. januar 2027
Dette 6-dages forløb er for psykoterapeuter og andre behandlere, der ønsker at integrere kunstterapi i deres praksis med afsæt i Jungs dybdepsykologi.
Vi arbejder med centrale jungianske begreber og undersøger, hvordan disse kommer til udtryk i det skabende arbejde. Forløbet er både fagligt funderet og oplevelsesorienteret og henvender sig til terapeuter, der ønsker at arbejde mere intuitivt, sanseligt og dybdepsykologisk.
Du vil lære at:
- facilitere kreative processer i terapeutiske rum
- støtte klienters kontakt til det ubevidste gennem billeder, billedproces og drømmearbejde
- arbejde med symboler uden at overfortolke
- anvende enkel billedanalyse inspireret af Abt
- forstå og arbejde med komplekser i et visuelt sprog gennem symboler og arketyper
Forløbet har fokus på egen proces, da det er gennem egen erfaring, at kunstterapi bliver levende og autentisk i mødet med klienter. Der kræves ingen kreative forudsætninger. Du kan klikke her for at downloade programmet med temaerne. Kontakt mig gerne, hvis du har spørgsmål.
Underviser og facilitator: Karin van Everdinck, psykoterapeut og kunstterapeut MPF, underviser, supervisor og censor. Jeg har 10 års klinisk erfaring samt 10 års erfaring med undervisning og gruppeforløb.
Praktiske oplysninger
Datoer:
10.1.27 – 7.2.27 – 7.3.27 – 11.4.27 – 2.5.27 – 6.6.27 kl. 11-16
Sted:
Sorø, adressen oplyses senere – der er gratis parkering.
Holdstørrelse:
4-8 deltagere.
Medbring:
Notesbog og madpakke. Der serveres kaffe/te og sunde snacks.
Pris:
7.200 kr. for hele forløbet inkl. moms, materialer, kaffe/te og sunde snacks.
Betaling:
Kan ske til reg.nr. 3409 kontonr. 12803524 eller med MobilePay til tlf. 2448 0447. Du har mulighed for at betale i rater og hæfter for det fulde beløb.
Tilmelding:
Send en mail til everdinck@gmail.com med alle dine kontaktoplysninger samt en uddybning af din baggrund. Du modtager en faktura efter din tilmelding.