Kom og vær med til en kreativ og nærværende workshop, hvor vi sammen skaber vision boards for 2026.
Et vision board er en visuel kollage af billeder, ord og farver, der hjælper dig med at tydeliggøre dine drømme, ønsker og fokusområder for det kommende år. Det fungerer som en daglig påmindelse om, hvad der er vigtigt for dig og kan støtte dig i at holde retning, motivation og energi, når hverdagen ruller.
Under workshoppen guider jeg dig gennem processen med at afklare dine intentioner, vælge ord, symboler og billeder, der taler til dig, og sætte det hele sammen til et personligt og meningsfuldt board. Du behøver ikke være kreativ eller “god til at lave collager” - det handler om at lytte indad og lege dig frem.
I bliver en lille gruppe på maks. 4 deltagere, så der er tid til refleksion, kreativitet og fordybelse. Du kan gå herfra med et vision board, der støtter dine mål og drømme for 2026.
Underviser: Karin van Everdinck, psykoterapeut & kunstterapeut MPF og indehaver af Everdinck Kunstterapi. Jeg har mange års erfaring med terapeutiske processer, billed-processer samt workshops og gruppeforløb.
Der er plads til 4 personer.
Jeg glæder mig til at se dig!
Det praktiske
Sted: Næstvedvej 51, 4180 Sorø
Tilmelding: skriv mail til everdinck@gmail.com eller sms til 24 48 04 47 med dit fulde navn, adresse, tlf.nr. og e-mail.
Pris: 500 kr. inkl. moms, som indbetales efter fremsendelse af faktura og inden workshoppens start. Prisen inkluderer alle materialer, kaffe/té og sunde snacks.