Kunstterapi i grupper / Sorø: kunstterapi kursus for kvinder start 28.8.19
Til inspiration kan du læse min artikel om de feminine arketyper, "de 9 søstre", ved at trykke på linket her

Kursus "kvindelighed, kreativitet & kunstterapi"

Et kunstterapeutisk kursus for kvinder
med start 28.8.2019
 
Dette kursusforløb er til dig, der gerne vil fordybe dig i egne processer på en kreativ måde. Til dig, der har behov for tid og rum til fordybelse og der længes efter et feminint sjæleliv.

På dette kursus ser vi på kvindelighed på forskellige måder, som du kan udtrykke kreativt via billedprocesser, formning og kroppen. Vi ser på kvindelighed gennem symboler, arketyper, cyklus og historie og arbejder med sanser, farver, former og intuition.

Vi mødes onsdage kl. 18.30 – kl. 21.30 i alt 8 gange. Der er tid til at fordybe dig i dine egne processer i kreative rammer, hvor der er plads til udfoldelse. Gruppe energien både forstærker og støtter fordybelses-processen og vi vil bruge kunstterapeutiske metoder til at gå på opdagelse i de kreative udtryk. Hver aften starter og slutter i en rundkreds og der vil indgå korte teoretiske oplæg.
 
Undervisningen og de kreative processer lægger fokus på:
- sanselighed & intuition
- det feminine og maskuline (anima & animus)
- skyggen
- skyld og skam
- symboler og arketyper (herunder de 9 søstre)
- sjæleliv

Vi kan gøre brug af følgende værktøjer:
- mindfulness
- fantasirejse
- bevægelse/kropsøvelser
- billedprocessen og formning (maling, tegning, ler og kollage)
- den aktive imagination og historieskrivning
- dyrekassen
- gruppe- eller parøvelser

Det er absolut ikke nødvendigt at have kendskab til kunstterapi eller at være kreativ for at kunne deltage.
 
Datoer: 28.8. – 11.9. – 25.9. – 16.10. – 30.10. – 13.11. – 20.11. – 11.12.2019
Sted: Atelieret hos Kitkursus, Lange Løng 29, 4180 Sorø
Pris: 250 kr. pr. aften, i alt 2000 kr. for 8 gange inkl. alle materialer, kaffe/té og sunde snacks.
Du binder dig for hele forløbet. Efter aftale er det muligt at betale i 4 rater à 500 kr.
Tilmelding: send en e-mail til everdinck@gmail.com med lidt baggrund om din interesse i kurset samt navn, adresse + tlf.nr.
 
Jeg glæder mig til at høre fra dig, kærlig hilsen fra Karin <3

 
Everdinck Kunst & Terapi v/kunstterapeut Karin v. Everdinck | CVR: 40129820 | Næstvedvej 51, 4180 Sorø - Danmark | Tlf.: +45 24 48 04 47 | everdinck@gmail.com