Kunstterapi i grupper / Værksted for psykisk sårbare unge voksne

Kunstterapeutisk værksted for unge og unge voksne

Målgruppe
Gruppen er for dig, der er ung eller voksen (mellem 17-25 år), der har en eller flere psykiske udfordringer eller diagnoser og der har lyst til at arbejde kunstterapeutisk, d.v.s. med den kreative proces, i en lille gruppe.
Du bor enten i egen lejlighed, et bofællesskab eller du bor på et døgntilbud. Du kan være tilknyttet et dagtilbud eller få pædagogisk støtte i eget hjem.  
 
Du behøver ingen forkundskaber, kun din lyst til at arbejde kreativt.
  
Formål
Formålet med denne gruppe er at give dig mulighed for at udtrykke dig kreativt og dermed udtrykke, det der er svært at sætte ord på. Samtidig kan det give dig mulighed for at møde ligesindende eller at være sammen med dem du kender, på en anden måde.
 
Det at kunne lægge svære følelser og tanker i et kreativt udtryk virker forløsende og processen er medvirkende til at opnå en bedre balance i nervesystemet. Dette kan give dig en bedre livskvalitet.
 
Den kreative proces kan sætte en udvikling i gang, d.v.s. du kan opdage nye sider i dig selv og måske finde nye veje m.h.t. hvad du skal bruge dit liv på. Og så er det sjovt at være kreativ sammen med andre.
  
Metode 
Jeg arbejder med/støtter din bevidsthed om dig selv (den du ER) og fokuserer på ressourcer.

Din tryghed er vigtig, derfor starter jeg altid med at fortælle, hvad der skal ske i den tid, vi skal være sammen og spørger lidt ind til, hvordan du har haft det siden sidst.

Herefter sættes en kreativ proces igang, det vil sige du tegner, maler, laver en kollage eller en lerfigur ud fra noget, vi kort taler om. Afhængig af gruppen og jeres ønsker, kan vi også arbejde med fælles maleri eller lave teraplay, hvor vi bruger dyrekassen. Når du og de andre er færdige, taler vi om de skabte udtryk. 
 
For en dybdegående beskrivelse af den teoretiske ramme samt metoder, kan du læse eller printe beskrivelsen til højre. Her finder du også folderen, der er beregnet til dig som bruger.
 
Datoer: 6.4.18, 20.4.18, 4.5.18, 25.5.18 og 8.6.18 alle gange fra kl. 15-17 - gruppen fortsætter efter sommerferien
 
Sted: Næstvedvej 51, 4180 Sorø
 
Pris: 500 kr. for 5 gange inkl. alle materialer (100 kr. pr. gang). Du betaler for alle 5 gange. 

Tilmelding: send en e-mail til everdinck@gmail.com eller ring eller sms på tlf. 24 48 04 47
 
 
 
Everdinck Art Therapy v/Karin van Everdinck Diplom Kunstterapeut MPF | Næstvedvej 51, 4180 Sorø - Danmark | Tlf.: +45 24 48 04 47 | everdinck@gmail.com